Nyhedsarkiv
Midlertidige retningslinjer pga. COVID-19
Dato: 11-01-2021
Læs om, hvad de midlertidige retningslinjer på kirkegårde, til begravelser og bisættelser pga. COVID-19, betyder i forhold til højtideligheder på Esbjerg Kommunale Kirkegårde.
Gældende for perioden 11.-17. januar 2021.
Esbjerg Kommunale Kirkegårde afholder bisættelser, urnenedsættelser og begravelser, men under ændrede forhold for at minimere risikoen for smitte.
I kapellerne kan der afholdes bisættelser eller begravelser med højst følgende antal personer, eksklusiv præst og sort mand og organist/kor:
Gormsgade Kapel: 20 deltagere
Gravlund Kapel: 20 deltagere
Novrup Kapel: 20 deltagere
På udendørs begravelser og bisættelser er der en begrænsning på 50 personer.
Salmebøger vil ikke være tilgængelige pga. smitterisiko.
BRUG AF MUNDBIND
Der skal bruges mundbind, når man går ind og ud af kapellet, men ikke når man sidder ned. Indtil videre er der krav om mundbind i forbindelse med handlinger i kapellerne og ved urneudleveringer
Senest opdateret 11. januar 2021.